5 tips til at passe på dit jakkesæt

5 tips til at passe på dit jakkesæt

Med disse tips kan du nyde dit suit i mange år.

Et jakkesæt er en klassisk go-to til alle mænd uanset begivenheden. Det kan styles klassisk måde med skjorte eller casual med t-shirt eller rullekrave. Et kvalitetssuit er sjældent billigt, og uanset om man får skræddersyet et suit eller køber det i butik, kræver det at man passer godt på det.

Der findes forskellige midler og værktøjer til at passe på et suit, så det ser ud, som den dag man købte det.

1. Suitbørste

En suitbørste er med til at forlænge dit jakkesæts levetid. Støv, snavs og andre overflødige partikler bliver børstet ud af stoffet, hvilket holder jakkesættet friskt og vedligeholder kvaliteten. Det er vigtigt at bruge en børste beregnet til jakkesæt eller frakker, der er udviklet til netop dette formål.

En suitbørste er lavet af syntetiske- eller dyrehår og er udviklet specielt til skånsomme materialer. En børste er oftest bedre end en fnugrulle, da den ikke efterlader mærker eller limrester. Ved brug af en suitbørste er det bedst at børste nedad, da dette giver det bedste resultat.

2. Valg af bøjler

Den rigtige bøjle har stor betydning for jakkesættets levetid. En bred bøjle er med til at holde formen på blazeren, hvorimod en smal blazer i stedet ødelægger den. Yderligere er den rigtige bøjle med til at udglatte blazeren, så man undgår unødvendige krøller.
Er du typen, der tager jakken af, når du kommer ind på kontoret, er det vigtigt at have en bøjle med dig, som du kan hænge den på, frem for at hænge den over stoleryggen.
Prisen på en kvalitetsbøjle kan variere meget, og det er derfor vigtigt at vælge en bøjle, der passer til ens budget. Træbøjler er oftest dyrest, men en almindelig plastikbøjle kan også bruges, så længe den er bred.

3. Dragtpose

Den bedste måde at opbevare dit suit på er i en dragtpose, så det er pakket væk og beskyttet fra snavs og dyr. Den bedste form for dragtposer er af bomuld, da det giver jakkesættet mulighed for at ånde på grund af bedre udluftning. Sørg for, at dit skab ikke er proppet, da det ellers forhindre luften i at komme tilstrækkeligt ind i dragten.

4. Anskaf en damper

Den bedst mulige måde at stryge dit jakkesæt på er med en damper. En god damper er pengene værd, da den holder bedre i længden og passer bedre på dit jakkesæt. Ved at dampe dit suit sikrer du en skånsom
måde at fjerne krøller og lugte i tøjet, uden at du beskadiger fibrene i stoffet. Damperen sikrer også, at du ikke stryger tøjet med for høje temperaturer, der i stedet ødelægger tøjet.

5. Basic care

Sørg altid for at rense dit jakkesæt med jævne mellemrum, men undgå altid kemiske rensninger. En helt almindelig damper og udluftning fjerner det meste snavs og lugte. Hæng gerne dit suit til udluftning udenfor i en dag, før du hænger det på plads i skabet. Dette sikrer, at du får det luftet helt igennem.
Kemisk rens bør kun tages i brug, hvis du har pletter, der ikke umiddelbart kan komme af med almindelig damp. Send altid dit suit til professionel rens fremfor selv at rode med det.
Et jakkesæt kan leve længe, hvis du passer ordentligt på det. Med et jakkesæt fra Bertoni får du et suit, der kan strække sig, så det kan holde i flere årtier, hvis det er blevet behandlet ordentligt.

Et jakkesæt kan leve længe, hvis du passer ordentligt på det. Med et jakkesæt fra Bertoni får du et suit, der kan strække sig, så det kan holde i flere årtier, hvis det er blevet behandlet ordentligt.

Tilbage til blog